Få en forsmag på bogen
Læs et uddrag af 5 af de 19 kapitler og få inspiration til at læse hele bogen.
e-bog Bog af Lisbeth Jarlov
Uddrag af bogen
Kvinde Elev Mor Sundhedsapostel Lønmodtager

KAPITEL 2: ELEV

Student 1968 uden oprør
Arbejdsformen på mit gymnasium var meget traditionel. Det var den klassiske katederundervisning, og vi havde meget skriftligt hjemmearbejde. Men det var individuelt arbejde. Gruppearbejde fandtes stort set ikke, bortset fra lidt fysikforsøg og enkelte opgaver på den naturfaglige linje. Projekter på tværs af fagene og med flere lærere involveret var en by i Rusland for os.

Det tværgående samarbejde, der fandt sted, foregik på de to studieture, vi deltog i. Resten foregik i fritiden i forbindelse med skolekomedie, politiske diskussionsklubber, skoleorkester eller skoleblad. Det var her, man kunne få styrket sin evne til samarbejde og nytænkning. Men fritidsaktiviteterne på skolen involverede en forsvindende lille del af skolens elever.  For os, der kom langvejs fra, var det meget vanskeligt at være med.

For mig blev provins-gymnasiet en videreførelse af folkeskole og realskole. Gymnasiet styrkede mig selvfølgelig rent fagligt, men det var kun monofagligt . Gymnasieskolen styrkede hverken min evne til at tænke selv eller samarbejde. Jeg gik nærmest gennem gymnasiet som en zombi, der bare fulgte trop og gjorde, som der blev sagt.

Det var måske nok lidt skrapt og heller ikke helt sandt, da en elev fra min parallelklasse, Ove Fich (senere MF for Socialdemokraterne), ved translokationen i 1968 omtalte gymnasieårene som ”de tre forspildte år”. Men noget var der nu alligevel om snakken. Vi fik bestemt ikke det ud af gymnasietiden, som vi kunne og burde.

Da jeg blev student, skyllede informationer om studenteroprør i Paris og København ind over os. Men på Horsens Statsskole var der ikke oprør. Det blev illustreret ved, at alle i klassen undtagen én var iført det klassiske studenterlook med hvid kjole for pigernes vedkommende og ikke mindst studenterhuen. Billedet så helt anderledes ud, da min søster tre år senere blev student. Da havde ingen hue på, nu havde studenteroprøret manifesteret sig!

Selv var jeg glad, da jeg i juni 1968 kunne sætte huen på hovedet med et pænt eksamensbevis i hånden og fars røde roser på armen. Mine forældre var meget stolte af deres datter. Jeg havde levet op til forventningerne.

Studentergilderne gik også helt efter bogen. Jeg blev fuld efter den lange køretur og mange ophold med alkohol, og jeg tilbragte derfor det meste af aftenen på en sofa med en spand ved siden af. Men så kunne jeg da i det mindste ikke ”synde” samtidigt.

Det var færre, end man kunne have forventet, som valgte at læse videre på universitetet. Af de seks piger i min egen matematiske afgangsklasse blev tre akademikere, én læge, én dyrlæge og én kandidat i statskundskab (mig, som på det tidspunkt planlagde at blive tandlæge). Blandt de fjorten drenge var det under halvdelen, som fortsatte med universitetsstudier.

Langt de fleste af pigerne fra 1960´ernes gymnasieskole satsede på en mellemuddannelse, og her gik vejen typisk via et højskoleophold, en tur til udlandet som au pair pige, et arbejde på plejehjem, børnehjem eller en daginstitution. Men jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle videre med det samme. Jeg vidste jo, hvad jeg ville – troede jeg!




Student
Kontakt Forfatteren
Lisbeth Jarlov
Telefon +45 51 20 14 37
E-mail: LJ@LisbethJarlov.dk
Lene Karup Design






Facebook
Lisbeth Jarlov Omtale